Efter at en tordenstorm havde udskudt kampen og suget hele dramaet ud, kom Mexico på banen og løste ting med brutal effektivitet. Julian Quinones greb en bold fra dybden, skar indad og scorede i det tyvende minut, og ni minutter senere udnyttede Raul Jimenez Ecuadors balltab til at gøre det 2-0. Halvvejs igennem, to mål, kamp effektivt afsluttet.

Resten var kampkontrol i sin mest komfortable form. Ecuador pustede tungt og søgte vej tilbage foran en rasende hjemmepublikum, men Mexico gjorde det eneste de har gjort hele turneringen: ikke lukke mål ind. Dette var fjerde kamp i træk uden modermål, værtslandet forlængede en defensiv serie der vender opmerksomedhedens, selv den unge Gilberto Mora fik historisk debut på det største scenery.

Mexico marscherer videre til ottendedelsfinal for at møde vinder af England mod DR Congo, og de ankomemner organiseret, klinisk og meget svært at bryde ned. Intet drama, intet skræk, intet sent vaklen, bare et hjemmeholdt der præsterer ved Azteca. Den eneste kritik er at det var næsten for let, hvilket er et dejligt problem for en værtsnation.