Dette var fodbold for dem, der nyder lange tavsheder og betydningsfulde blikke, en langsom kamp, hvor begge hold behandlede den sidste tredjedel som et sted, man besoger, ikke bor.

I femoghalvfjerds minutter var det farligste pa banen selve spaendingen, indtil Daniel Munoz endelig huskede, at pointen med al den loben af og til er at score, og prikkede det eneste mal ind, der betod noget.

Men den lyse side er aegte: det var ryddeligt, kontrolleret, fri for vrovl og bevis pa, at en afgorende afslutning kan redde en aften, der brugte det meste af sin tid pa at ga til provefilmning til en sove-app.