I nioghalvfjerds minutter var dette et stramt, nervepirrende skakparti, og sa besluttede Erling Haaland at afslutte Brasiliens turnering pa et par minutter. Forst en hovedstod, der brod dodvandet, sa endnu et skud fra uden for feltet, som malmanden knap nok sa, og en femdobbelt verdensmester stirrede pludselig pa udgangsdoren.

Brasilien far mareridt over marginerne. Bruno Guimaraes fik reddet et tidligt straffespark, den slags brander, der hjemsoger en i en knockoutkamp, og Neymars straffespark dybt inde i tillaegstiden var ren trost, et mal, der gjorde cifrene anstaendige og intet andet. Orjan Nyland i det norske mal var en mur, hver gang det gjaldt.

Som spektakel leverede kampen alt, hvad en knockout bor levere: en langsom opbygning, et aegte superstjernemoment, en kaempe der falder og en nation, der nar en hojde, den aldrig for har rort. Norge blandt de sidste otte for forste gang er en historie, og at Haaland skriver den i de sidste elleve minutter er praecis det drama, som denne turnering findes for.