EUSEXUA Afterglow

Saa du byggede et helt album op omkring timerne efter ravefesten, den taagede nedtur, synthslorret, kroppen der stadig dirrer. Og aerligt? Jeg er med. Eusexua var optrapningen, Afterglow er eftertanken blevet til kod, og der er passager her, hvor stemningen er saa tyk og saa bevidst, at man kunne fortabe sig i den en hel uge. Du turde virkelig sigte efter en folelse, som de fleste kunstnere ikke engang vover at navngive, og netop det mod er praecis grunden til, at du er vaerd at tale om. Problemet er, at en stemning ikke altid er en sang, og paa de langsommere, mere sirupsagtige numre bliver du ved med at forveksle det ene med det andet. Kritikerne tog ikke fejl, da de noterede den lose fornemmelse af eksperimentelle eftertanker: nogle gange lyder det, som om du og dine samarbejdspartnere proevede en masse tilfaeldige ting og optog de oejeblikke, der foltes rare i rummet. Rart i rummet og faerdigt er ikke det samme, min kaere. Og her kommer den, der gor ondt, for den handler om det bedste, du har. Din stemme. Paa alt for mange numre flettes den saa meget sammen med den slorede, reverb-gennemvaedede produktion, at den holder op med at vaere et instrument og bliver en tekstur. Du begravede det maegtigste vaaben i dit arsenal under din egen taagemaskine. Eusexua fortjente sin Grammy-nominering af en grund; denne efterfolger er dromende og smuk og bare en anelse for forelsket i sit eget efterskaer til at lande de slag, du tydeligvis stadig magter.