Office Romance

Jennifer Lopez spiller Jackie, direktør i et flyselskab, og Brett Goldstein spiller Daniel, virksomhedens advokat, og de to bruger hele filmen på at føre den slags affære på arbejdspladsen, der ville få en rigtig HR-afdeling til at række ud efter brandalarmen. Goldstein har været med til at skrive manuskriptet, så det er skarpere, end genren normalt tillader, og Lopez fortjener virkelig sin udvikling, fra knappet-til, næsten nepo-præget direktør til en kvinde, der endelig kan lide sig selv. Brikkerne er der alle sammen.

Problemet er gnisten, eller manglen på den. Anmeldelserne er høfligt knusende: masser af charme på hver sin side af skrivebordet, men næsten intet, der knitrer hen over det. En romcom kan overleve et tyndt plot, en fjollet præmis, selv en million logiske spring, men den kan ikke overleve to tiltrækkende hovedpersoner, der føles, som om de skriver sammen fra hver sin film. Man kan mærke manuskriptet arbejde, og det er den ene ting, en kærlighedshistorie aldrig må lade dig se.

Alligevel er den til at se, blank, indimellem sjov, og Lopez hygger sig tydeligvis. Som en tirsdag aften, på anden skærm, mens man halvt folder vasketøj, gør den sit arbejde. Som stor romance udfylder den skemaet, får det stemplet og følger så stilfærdigt aldrig op.

At sælge en arbejdsnarkomanaffære på kontoret som let sommereskapisme er en dristig bøn, når traileres sjoveste øjeblikke også er dens eneste. To megastjerner på en plakat er ikke det samme som to forelskede karakterer, og kampagnen håbede stilfærdigt, at man ikke ville bemærke forskellen.