Masters of the Universe

Hollywood brugte næsten fyrre år på at slæbe He-Man tilbage på det store lærred og sled instruktører op, som Skeletor slider håndlangere op, og resultatet af hele den udviklingsskærsild er, mirakuløst nok, helt fint. Travis Knight, manden der gjorde Bumblebee til den eneste Transformers film med en puls, forstår tydeligvis opgaven: tag et brand født som en tredive minutters legetøjsreklame og find mennesket begravet under brystmusklerne. Nicholas Galitzine spiller prins Adam som en hjemløs golden retriever, strandet på Jorden i femten år, før Kraftens Sværd trækker ham hjem til et Eternia, der rådner under Skeletors herredømme. Skelettet til en ægte god fantasyfilm er her det hele, samlet med tydelig kærlighed. Problemet er, at manuskriptet konstant snubler over sine egne pointer.

Rollebesætningen er absurd overkvalificeret. Idris Elba giver Man-At-Arms ægte tyngde, Camila Mendes gør Teela til væsentligt mere end en sidekick, og Alison Brie kaster sig over Evil-Lyn, som var hun til audition på en bedre film. Og så er der Jared Letos Skeletor, en præstation der svinger mellem ægte truende og forsamlingshusets Halloween forestilling, nogle gange i samme scene. Det større problem er manuskriptets sygelige angst for stilhed. Hvert følelsesladet øjeblik, hvert glimt af ærefrygt, hver gnist af alvor bliver straks afmonteret med en vits, som om de fire krediterede manuskriptforfattere var kontraktligt forpligtet til en joke per side. Når en film om et magisk sværd og en kranietroldmand ikke stoler på sin egen oprigtighed, mærker publikum det.

Og alligevel: Når Knight får lov at instruere i stedet for at dømme vittighedskvoten, synger filmen. Eternia ser fantastisk ud, en malerisk legetøjskasse af umulige tårne og forkromede bæster, der endelig yder forlægget retfærdighed. Den første fulde forvandling, sværdet løftet og lynene knitrende, er et ægte gåsehudsøjeblik, der gør de fyrre års ventetid fortjent, og børnene i min sal svævede nærmest. Lyspunktet er ægte: Det her er en oprigtig, flot, til tider medrivende blockbuster, der elsker sit fjollede forlæg nok til at finde noget sandt i det. Hvis den uundgåelige efterfølger fyrer to af forfatterne og lærer at stole på stilheden, kan He-Man faktisk blive den franchise, Amazon betalte for. Kraften er der. Den skal bare holde op med at undskylde for sig selv.