Silent Hill f

Silent Hill f er den foerste del i franchisen sat i Japan, og 1960'ernes landlige setting er inspireret. Hvert enkelt billede af dette spil drypper af atmosfaerisk raaedsel. De taageindhuellede landsbyer, kropshorror der blander japansk folkore med Cronenberg-niveau grotesk, lyddesignet der forvandler stilhed til sin egen form for terror. NeoBards Entertainment forstod opgaven naar det galder at faa dig til at foele dig dybt og eksistentielt utilpas. Dette er agte psykologisk horror, ikke en jump-scare-fabrik, og historien vaever igennem temaer om sorg, erindring og kulturel skam med en finesse serien ikke har set siden Silent Hill 2.

Problemet, og det er et stort et, er kampen. Kritikere er skarpt delte: IGN gav den en 7 og kaldte kampen specifikt 'irriterende og slet ikke sjov eller uhyggelig,' mens andre roste den samlede oplevelse nok til at se igennem fingre med det. Fjendetreffene foeles som om de hoerer til i et andet spil. Klodsede, frustrerende og momentum-draeebende paa en maade der bryder den omhyggeligt opbyggede atmosfaere. Naar Silent Hill f er en horror-oplevelse, er det foersteklasses. Naar det beder dig kaempe, er det en pligt.

Den visuelle praesentation er fantastisk, med NeoBards der skubber kunstretningen til steder serien aldrig har vaeret. Den japanske setting aabner for folkore og kulturel horror der foeles oprigtigt frisk efter aartier med amerikansk-tonet taageverdenener. Men tempoet snubler naar kampmoeder afbryder hvad der burde vaere vedvarende raaedsel, og nogle puzzle-designs graenser til det ugennemskuelige paa en maade der foeles mere frustrerende end mysterioest. Det staar lige med Silent Hill 3 paa Metacritic med 86, hvilket foeles nogenlunde rigtigt. En fantastisk horror-oplevelse med et kampsystem der aktivt arbejder imod det.