Ghost of Yotei

Sat i 1603 paa oeen Ezo, nutidens Hokkaido, foelger Ghost of Yotei Atsu, en lejesoldat paa en ikke-lineaer haevnquest mod 'Yotei Six,' en gruppe frafaldne samuraier der massakrerede hendes folk under 'Natten med det braendende trae.' Det er en opfoelger til Ghost of Tsushima der ikke er bange for at vaere sin egen ting: ny protagonist, ny setting, nyt kampsystem. Vaabenkontrasystemet erstatter originalens stance-mekanik, og det udvidede arsenal, katana, yari-spyd, kusarigama, odachi, giver hvert sammenstoed et taktisk lag som Tsushimas kamp kun hentydede til.

Den aabne verden omkring Mount Yotei er betagende paa en maade der faar dig til at glemme at du spiller et spil. Sucker Punchs miljoeforttaelling er forbedret betragteligt. Hver region har sin egen atmosfaere, fra snedaekkede bjergpas til taagede kystlandsbyer. Ulvefaellen er ikke bare et gimmick; den aendrer oprigtigt hvordan du gribre stealth og udforskning an. Og fotomodus? Stadig den bedste i branchen, fordi Sucker Punch aabenbart forstaar at halvdelen af deres publikum er her for screenshots.

Hvor Yotei snubler er i tempoet. Den ikke-lineaere haevnstruktur betyder at nogle maal foeles mere udviklede end andre, og spillet forveksler lejlighedsvis 'stort' med 'dybt'. Der er straaekninger hvor kortet foeles fyldt med aktiviteter der ikke tjener narrativet. Eurogamers kontroversielle 3/5 tog ikke helt fejl angaaende open-world-fyld, selvom gameplay fra oejeblik til oejeblik er staerkt nok til at baere gennem de svagere sektioner. Og PS5-eksklusivitet i 2025 er et valg. 3,3 millioner eksemplarer paa en maaned siger det virkede, men det er mange potentielle spillere der er lukket ude.